Menu

Funder GF og Silkeborg Seminariums IK forlænger klubsamarbejdet med yderligere 2 år

image
07. november 2017 kl. 07:56

Samarbejdet imellem Funder GF og Silkeborg Seminariums IK har været en succes det første år, derfor er det med stor tilfredshed at vi kan annoncere at aftalen er forlænget til og med 2019. Vi har haft fremgang på mange parameter, det gælder socialt, sportslig og den kvalitet af fodbold vi kan tilbyde på banerne i Funder. Det er blevet til to oprykninger det første år. Først vores fælles 1. Hold fra serie 4 til serie 3 i foråret og derefter vores 2. Hold fra serie 5 til serie 4 her til efteråret. Vi er 20-30 spillere til træningen to gange om ugen sæsonen ud, hvor alle har mulighed for at blive udfordret som fodboldspillere. Vores samarbejde er også et socialt foretagende, hvor vi har 5 faste arrangementer i løbet af sæsonen, plus det løse. Derudover spilles der indendøresfodbold julen over to gange om ugen, hvor der dyrkes relation via fodbolden. Aftalen er underskrevet af de to formænd Rune Mangelsen og Nikolaj Ekmann Nielsen som ses på billedet. Vi ser frem til at videreudvikle vores fællesskab i den ånd, der repræsenterer de to klubber, men som en enhed.