Menu

Efterårssæsonen 2018

image
27. december 2018 kl. 11:21

Kære medlemmer

Julen er for alvor over os, og vi vil nu benytte lejligheden til at se nærmere på den forgange halvsæson.

Serie 3 havde igen en rigtig flot sæson rent pointmæssig, men rykkede desværre ikke op serie 2, da de igen manglede ét enkelt point. Holdet har ellers spillet rigtig flot fodbold i de fleste af deres kampe, men har desværre tabt point i kampe der skulle have været vundet.

Serie 5 skulle forsøge at kæmpe sig tilbage i serie 4, og dette lykkedes. Serie 5 havde inden sæsonen, fået en del nye tilgange, og er nu en god blanding af unge og mere rutinerede spillere, som fik det til at fungere rigtig fint henover efteråret, hvilket gav en flot 2.plads i tabellen.

Serie 6 havde en pointmæssig fin sæson, og sluttede som nr. 3 i tabellen. Samarbejdet har formået at holde på vores medlemmer, og fået nye tilgange. Bl.a. af en del ungdomsspillere som virkelig har bidraget til en positiv udvikling i træningerne og kampe.

Igen i efteråret har SSIK afholdt sponsorfest, og omkring 45 mennesker deltog fra begge klubber til spisning og festivitas. Vi har også afholdt afslutningsfest i Funder GF, hvor årets priser blev uddelt. I år var tilslutningen endnu større end før, da SSIK’s piger også deltog. Også her var i omegnen af 45 mennesker til stede til en festlig aften.

Henover efteråret er det lykkedes samarbejdsudvalget at forlænge aftalerne med Jesper Hillersborg i to år, og Per Krattet med i ét år. Ydermere har vi fået forlænget med assistenttræneren Torben Rask i to år, og til sidst kongen, Kurt Facius, med ét år. På serie 6 vil Bjørn Hansen fortsætte som holdleder i ét år, og pladsen som træner er nu blevet ledig, da Jonas Lyngsø har valgt at stoppe som træner. Jonas har ydet en stor indsats for holdet, og vi glæder os til at se ham som spiller på fodboldbanen.

Vi ser frem til at byde nye som gamle medlemmer velkommen i foråret 2019.

Mvh Samarbejdsudvalget