Menu

Nyt fra fodboldafdelingen

image
24. februar 2019 kl. 22:13

Vi er kommet rigtig godt i gang med fodbolden i 2018, og der venter os en spændende halvsæson. Herre senior startede sæsonen op på kunstgræs allerede 3. januar, hvor der i gennemsnit er mødt omkring 25 spillere op til træning. Sideløbende har der været mulighed for indendørs træning hver tirsdag i seminariets hal. Den 23. februar kl. 10:00, afholder vi standerhejsning for alle dame og herre spillere i klubben i Funder. Vi spiller i ca. halvanden time, derefter vil der blive serveret suppe, og udvalget vil sige lidt om den kommende sæson. Om eftermiddagen, tager både serie 3 og 4 hul på sæsonen med et par træningskampe, mod FK 73 serie 3 og 4. Om aftenen afholder vi fælles spisning og hygge i klubhuset, hvor både herre- og damespillere er velkomne.

Fra den 1. marts træner herrerne både mandag fra 19:00 til 20:30 i Funder og onsdag fra 20:30 til 22:00 ved Silkeborg IF’s gamle stadion indtil omkring 1. april, hvor træningerne derefter foregår i Funder, tirsdag og torsdag fra kl. 19:00 til 20:30. Vi kan i denne sæson tilbyde serie 3, 4 og 6. Udvalgets ambition er at serie 3, skal rykke op i denne sæson, efter at have været tæt på i flere sæsoner i træk. Serie 3 skal møde mange velkendte modstandere i deres pulje, imens serie 4 skal møde mange ukendte modstandere. Vores ambition er at serie 4 skal forsøge at blive i rækken. Serie 6 har været inde i en rigtig god udvikling, og vi skal forsøge at bibeholde dette, så folk har et hyggeligt men stadig sportsligt alternativ på FC Astralis. 

Damerne fortsætter med indendørs et stykke tid endnu. Træningen foregår i seminariets hal, tirsdag og torsdag fra kl. 18:00 til 19:30.  De regner med at påbegynde udendørs omkring 1.marts - tirsdag og torsdag i Funder. Damerne får et 7-mandshold i år, og vil forsøge at spille en 11-mands træningskamp senere på sæsonen, for at vurdere om vi evt. skal satse på et 11-mandshold i efteråret. 

Vi I udvalget ser frem til den rigtig spændende sæson. 

Mvh samarbejdsudvalget.