Menu

Fodboldtur ”Funtrum”, april 2018

image
15. august 2018 kl. 21:26

Under ungdomsafdelingen får I denne gang primært beretninger om to store begivenheder: Udlandsturen for vores U15-hold og DanboligCup i Funder.

Bilvask og udlandstur for U15

Søndag d. 18. marts stod vores U14- 15-fodbolddrenge klar med børster og sæbevand. De tilbød grundig bilvask for 100 kr. Fodbolddrengene havde ét mål: De skulle samle så mange penge som muligt ind til deres fodboldcup i Belgien, og jo flere biler, de vaskede på 3 timer,

jo flere penge var der til Belgiens-turen. Det var en STOR succes, og alle 34 biler, der blev vasket, fik masser af sæbe, vand og forkælelse af U14-15-drengene. Både drengene og deres trænere takker for den store opbakning!

Fodboldtur ”Funtrum”, april 2018

Gutterne på holdet var klar, da de mød- tes kl. 02:30 på P-pladsen ved Funder Hallen.

Inden havde de sparet op til fodbold- turnering med bl.a. bilvask og salg af julekalendere. Nu var det endelig tid! Da bussen ankom lidt over kl. 03:00,
var der allerede flere klubber om bord. En god flok oppe nordfra og mange fra Viborg FF. Efter ca. 1 time faldt der ro på, og godt nede i Tyskland blev det tid til første stop på en rasteplads. De unge spillere fik testet tyskkundskaberne ved kassen.

Resten af dagen gik med at trille gen- nem Tyskland, Holland og til sidst Belgien. 15 timer efter start ankom vi i øsende regnvejr. Efter check-in fandt vi frem til skolen, hvor vi skulle sove.

Der var MAX hygge og supergod stem- ning.
Første dag gik med en række kampe, hvoraf første kamp var mod et fransk hold. Vi tabte desværre snævert, men næste kamp blev uafgjort og i sidste kamp fik vi en sejr. Om eftermiddagen gik vi en god lang tur ind til centrum (vi gik i en god times tid). I centrum var der masser af butikker, en fed strandprome- nade, men vigtigst af alt: En McDonalds! Vi tog den lokale bus hjem, og så stod den på afslapning og pomfritter fra den lokale kebabpusher.

Efter endnu en nat på skolen var det tid til kampdag nr. 2. Pga. gode resultater

på dag 1 var vi landet i en hård pulje. Kampene blev helt tætte med straffe- sparkskonkurrence og masser af spæn- ding. Holdet blev enige om, at de godt kunne være tilfredse med indsatsen og resultaterne. Efter den sidste nat var det retur med bus mod Danmark. Der var pit-stop ved grænsen, hvor der blev tanket op med det mest nødvendige snolder.

Superfed tur – med fodbold som over- skrift, men fyldt med god humor, godt humør og fantastisk kammeratskab. (For læserens skyld kommer her forkla- ringen på ordet ”Funtrum”: Det er en sammensætning af Funder og Centrum, som drengene selv har valgt pga. hold- samarbejdet mellem Funder GF og IF Centrum på denne årgang).